Hvilke kosttilskud skal jeg købe?

Danskerne indtager for over 1,2 mia. kroner kosttilskud årligt ifølge mediet Food Supply. Der er på mange måder tale om en jungle, da man kan købe ind i supermarkeder og helsekoster eller finde tilskud udenlands, som ikke er tilladt herhjemme. Man kan også vælge at plukke sine egne urter eller svampe, tørre dem og putte dem i kapsler.

Det er tankevækkende, at seks ud af ti danskere bruger kosttilskud. De fleste må antages at gøre det i blinde, med mindre de har fået diagnosticeret en sygdom på hospitalet eller fået foretaget blodprøver af f.eks. vitaminer hos deres praktiserende læge.

Mange danskere lader til at købe det, de hører omtalt i medierne. F.eks. D-vitamin, hvis det er vinter, eller calcium, fordi de har ondt i ben og led. Problemet er, at man kan købe de forkerte tilskud igennem mange år, før man finder ud af, hvad man fejler, og hvad man måske kunne have undgået at købe.

Kosttilskud – medieomtale frem for fakta

Specifikt calcium er et af de tilskud, der ikke bør indtages, med mindre man er sikker på, hvad man gør. Intracellulære ophobninger af calcium kan skabe store problemer og “kortslutte” kroppens elektriske kredsløb. Systemets hastighed nedsættes – og personen kan f.eks. opleve problemer med at holde på vandet, kronisk træthed generelt og vira, der undertrykker binyrerne og skjoldbruskkirtlen (jf. Dr. Watts tankevækkende grundbog “Trace Elements and Other Nutrients“).

Derudover er det et faktum, at ikke blot calcium regulerer knoglesundheden. Mineralet magnesium og K-vitamin er eksempelvis også med til at styrke og fastholde kvaliteten af dine knogler, der ikke kan klare sig med skolemælk alene.

Vitaminpillen til alle findes ikke!

Mange køber også en bredspektret vitaminpille, uden at vide, hvad de mangler eller har for meget af. Hovedparten af verdens befolkning er slow oxidizers, hvilket indebærer, at netop calcium ikke bør indgå i en multipille med mineraler, vitaminer osv. Det er formentlig hverken de private forbrugere eller tilskudsfirmaerne klar over.

Med en test i hånden fra et laboratorie, der måler mineraler og metaller i hårvævet, har man et præcist indblik i, hvad kroppen står og mangler de næste tre-fire måneder – og en plan for indkøb kan tilrettelægges. Et laboratorie, der ikke vasker håret vil være at foretrække, da vand kan smitte af på prøveresultatet og i øvrigt skylle ting ud. Her anvender jeg normalt Analytical Research Labs i USA, men der findes også et par andre udmærkede muligheder.

Udskiller du, eller har du for meget? Spørg en mineralbehandler

Mange tænker, at det, der er lavt på en test, skal indtages, mens man skal undgå at indtage det, der ligger højt. Det er dog ikke altid tilfældet, da et højt resultat inden for et mineral i visse tilfælde betyder en såkaldt bio-utilgængelighed. Man kan f.eks. mangle kalium eller calcium, da mineralet udskilles for hurtigt fra kroppen pga. f.eks. iboende stress, kroniske sygdomme eller et for højt indtag af andre mineraler (såkaldte antagonister).

Det er derfor altid tilrådeligt at tilkøbe enten en tilhørende laboratorie-rapport til sin test eller en analyse foretaget af en certificeret MBP – Mineral Balancing Practitioner – for at få et grundigt indblik i kroppens behov. Vi er ikke særlig mange i Skandinavien (endnu), men der findes både behandlere i Danmark og Sverige.