Laboratoriet står for teknikken, mens Holistico står for analyse og anbefaling - og du kan sagtens selv stå for at sende dit hår afsted. Rent praktisk er det kun ganske lidt hår, der skal bruges til en biopsi, og håret kan ofte klippes, uden man lægger mærke til det. Følg guiden herunder for at opnå det mest retvisende resultat af din test.

1) Lad der gå mindst fire timer, fra du har vasket dit hår*, til afklipning foretages. Du kan gøre det selv eller få hjælp fra en anden. Hvis hovedhåret er kort, kan det også indsamles gennem en periode i en kuvert. Hvis du er skaldet, er kønsbehåring det mest retvisende at anvende.

2) Undlad at bruge "shavers", find en skarp, ren saks i stedet.

3) Tag fat som anvist på billedet herunder (anvend evt. en klemme) og udvælg en dusk underhår ind mod kraniet.

4) Klip herefter maks. 4 cm. hår af. Der skal bruges mindst 125 mg., hvilket svarer til en spiseske fyldt med hår.

5) Læg hårprøven ned i en kuvert af papir eller tilsvarende materiale (brug f.eks. en receptkuvert eller kuverter fra til og fra-kort). Denne skal være mærket med dit fulde navn, alder og køn.

6) Udfyld ordreformular fra Analytical Research Labs (husk også at afkrydse evt. symptomer). Du kan enten få papirerne fra mig eller printe dem selv (jf. e-mail fra mig).

7) Den lille kuvert puttes ind i en større. normal kuvert, hvor ordreformularen er vedlagt. Påfør porto og send brevet til adressen:

Analytical Research Laboratories, 2225 West Alice Avenue
Phoenix, AZ 85021 USA.

... God fornøjelse!

* I nogle få tilfælde kan shampoo ødelægge/kontaminere hårprøver. Eksempelvis Wash and Go bør undgås.