Vi kender alle til parasitter fra f.eks. gyserfilm eller artikler under kategorien ”en skør, skør verden” på internettet. Faktum er imidlertid, at netop parasitter ikke er et tredjeverdensfænomen, som mange danskere går rundt og tror.
24 % af verdens befolkning har eller har haft tarmrelaterede parasitter ifølge verdenssundhedsorganisationen WHO, og 804 millioner cases af alene spolorm blev estimeret i studier i 2013. Ja, du hørte rigtigt.. Selv vikingerne herhjemme havde parasitære orme, som man har fundet spor af i gamle latriner via DNA-test, så nogen nyhed burde det ikke være.
Børneorm og udflåd
Mange forældre til børn i institutioner kender til den meget udbredte parasitære rundorm Enterobius vermicularis – eller børneorm, som den også kaldes. Der er tale om en samling i kroppen af små indvoldsorme, der kan gøre ondt i maven og klø i bagenden om natten og skabe udflådstendenser fra vagina, hvis problemet vokser sig større.
Et par andre klassikere i dansk kontekst er spolorme og ikter, som ikke behøver et tropisk klima.
Der forefindes spolorm-æg i svinekød og rodfrugter, som vi alle spiser, og med et livsforløb på op til to år kan en spolorm sagtens nå at lægge æg og dermed holde infektionen i live hos sin vært igennem en del år. Danske vådområder med slim fra pytsnegle kan give lever-ikter. Miljøstyrelsen har endda været ude at advare om indvoldsparasitter i kvæg, så det er ikke kun orme, der er på spil herhjemme.
Bekæmp parasitterne med en kur ved fuldmåne
Normalt er parasitter desværre svære at teste for, da de kan gemme sig i biofilm inde i os bestående af blandt andet slim, bakterier – og metal. De ødelægger blandt andet kobolt-absorptionen og lever af din mad og kan ikke blot detekteres i en standard-afføringstest.
En udmærket approach er at lægge sin ernæring om baseret på hårvævet som sladrehank for at have et bedre udgangspunkt for at eliminere biofilm, metaller og parasitter – og hjælpe symptomerne på vej. En god idé er at supplere med et par årlige parasitkure, når det er fuldmåne med en opfølgning nogle uger efter for at slå alle æg ihjel.
Kuren skal være enten i form af lægelig medicin eller eksempelvis mimosefrø. Der findes også en hel linje af amerikanske produkter anbefalet af parasitlægen J. Moore, som varierer alt efter hvilke arter/infektioner, man er ramt af. Jeg har i parentes bemærket taget et kursus i produkterne og har selv erfaring med primært at få spolorm ud af ”systemet”.
Husk! Ved fuldmåne kigger ikke blot rotterne op af kloakken og toilettet, også parasitterne søger mod lyset.
Held og lykke med parasit-jagten derude!